Hanse 400 – 2006 Velholdt og løbende opdateret
Denne Hanse 400 fremstår både velholdt og særdeles godt udstyret. Båden er ejet af et kyndigt par, som løbende har foretaget relevante fornyelser og upgrades, hvilket gør den sejlklar og attraktiv for nye ejere.
Cockpittet er rummeligt og indrettet med sprayhood og cockpittelt, som giver gode forhold for både gaster og rorgænger. Alle hal og skøder er ført til cockpittet, hvilket gør båden let og enkelt at håndtere. Teakdæk overalt giver et klassisk og tidløst udtryk, og den selvslående fok gør sejladsen både effektiv og bekvem. Navigationen er opgraderet med nyere Garmin-udstyr og SIMRAD autopilot, og en nedfældbar bovpropel øger sikkerheden ved havnemanøvrer.
Indvendigt byder båden på et funktionelt layout med stor owners-kahyt i stævnen og to kahytter agter. Salonen er lys og indbydende med en U-sofa og to komfortable lænestole i bagbord. Pantryet er udstyret med gasblus, ovn, køleskab, køleboks samt gode skabe og stuveplads, hvilket gør længere ture både nemme og komfortable.
Sejlene er Doyle fra 2020 og består af et laminatstorsejl, en fok samt en gennakker (2010). Skroget er behandlet med syv lag epoxy primer og efterfølgende Jotun bundmaling, hvilket sikrer en solid og vedligeholdelsesvenlig bund.
Båden ligger i Skovshoved Havn og kan besigtiges efter aftale. Fuld udstyrsliste er under udarbejdelse – kontakt Henrik Petersen for nærmere information